oils-advices

Motorolie

  • Tjek motoroliens niveau, når motoren har været slukket i ca. 5 minutter – men mens den stadig er varm. Undgå at røre blæseren og andre varme dele i motorrummet.
  • Fjern ikke påfyldningsdækslet, hvis motoren stadig er meget varm.
  • Fyld kun motorolie på, som har samme specifikationer , som den olie der allerede er  påfyldt motoren.
  • Du bør få skiftet olie og oliefilter på et autoriseret serviceværksted. De kan bortskaffe dem ordentligt uden risiko for miljøet.

BATTERI

  • Hvis du kører bil med dårlig akkumulatorvæske, kan dette medføre skader på dit batteri, så det ikke kan repareres.
  • Batterivæske er meget giftig og ætsende. Undgå at den kommer i kontakt med huden og øjnene.
  • Hvis din bil skal holde parkeret længe under meget kolde forhold, bør du fjerne batteriet og opbevare det et varmt sted.
  • Forsøg ikke at oplade batteriet, hvis væsken inden i er frosset. Inden du bruger et batteri, der er frosset til, skal du kontrollere, at de indvendige komponenter ikke er gået i stykker, ligesom du også bør kontrollere, om der er revner i beklædningen, som kan forårsage lækage af væske.
  • Få skiftet batteriet hos et autoriseret serviceværksted, som har mulighed for at bortskaffe batteriet, uden det er til skade for miljøet.
  • For at sikre en forlængelse af dit batteris levetid, bør du altid tjekke, at døre og bagagerum er ordentligt lukket, og at lyset i loftet er slukket, når du forlader din bil. Undgå at have radio og havariblink tændt for længe, når motoren er slukket.
batteries_image
wiperblade_image

Vinduesviskere til for- og bagrude

  • Rengør viskerbladene regelmæssigt og udskift dem mindst en gang om året
  • For at undgå skader, bør du sikre dig, viskerbladene ikke er frosset fast til ruden, før du begynder at bruge viskerne ved meget kolde temperaturer. Fjern sne fra for- og bagruden, inden du begynder at bruge viskerne.
    Brug ikke vinduesviskerne på tørre ruder.
  • Efterse sprinklervæske niveauet, og kontroller at dyserne ikke er stoppet til.

Hjul og dæk

  • Tjek trykket på alle dæk – også reservehjulet – hver anden uge, og før du skal ud at køre meget langt. Tjek trykket på dækkene, når de er i ro og kolde.
  • Et godt vejgreb er betinget af, at dækkene har det rigtige tryk. Hvis der ikke er luft nok i dækkene, kan det medføre overophedning, som kan give alvorlige skader på dækkene.

Karrosseri

  • Skrammer og ridser bør udbedres med det samme, så der ikke dannes rust.
  • Vask din bil ofte, hvis du kører i områder, hvor der er meget luftforurening, eller hvis du ofte kører på saltede veje.
  • Hold øje med der ikke dannes søer af vand under tæpper og måtter. Fjern støvet med en blød og fugtig børste eller med en støvsuger. Rengør sæderne med en fugtig svamp med et neutralt vaskemiddel og vand.
bodycar_image